16 Februar 2007

Dette skriv er uddelt til alle grundejere med parceller op til det nord/sydgående plantebælte samt lagt på http://debat.norsvej.dk og www.norsvej.dk

Bestyrelsen for Grundejerforeningen Norsvej har jævnfør vedhæftede referaters pkt. 8 besluttet af følge vedligeholdelsesvejledningen (vedhæftet) for det nord/sydgående plantebælte. Det vil sige; få en fagmand til at foretage en beskæring af plantebæltet ned til ca. 3,5 meters højde.

Bestyrelsens mål hermed er at opnå et tættere og mere frodigt plantebælte samt at imødegå de evt. skyggegener, som grundejerne på den østlige side af plantebæltet måtte opleve.

Beslutningen er endnu ikke ført ud i livet.

Idet bestyrelsen har modtaget en kommentar/indsigelse til beslutningen, vil vi hermed opfordre til en debat om emnet. Kommentaren/indsigelsen er vedhæftet som word-dokument nedenfor og kan også ses på www.norsvej.dk på forsiden.

hvad mener du? Skriv en kommentar ved at klikke på “Kommentarer” nedenfor.

Det øvrige, omtalte “vedhæftede” materiale kan ligeledes findes på www.norsvej.dk på forsiden.